Jul på Fynsland
DAG 1: Vi kører via Storebæltsbroen til Fyn og holder kaffestop. Vi finder Middelfart Museum som har en fortryllende by af Peberkagedej. Vi får en introduktion af deres juleudstilling og Peberkageby som forstiller huse og bygninger fra Middelfart og som er bagt ud af fri fantasi af byens børn og voksne.
Længere nede af gaden venter Restaurant Holm’s som er at træde ind i en lille tidslomme, hvor vi mærker atmosfæren fra dengang maden var hjemmelavet, og hvor vi skulle være hjemme når gadelygterne tændte. Vi nyder en dejlig juleanretning inden turen fortsætter til Brobyværk Kro og vi tjekker ind. 2-retters middag om aftenen.
DAG 2: Vi kan sove længe og nyde morgenmaden i ro og mag. Dagen starter med at besøge Humlemagasinet som i december forvandler sig til et sandt juleeventyr. De smukt pyntede lokaler danner rammen om en juleudstilling fyldt med hygge og inspiration. Ved ankomst får vi en fortælling om Humlemagasinet inden vi får tid på egen hånd.
Det er blevet tid til frokost og den spiser vi på hyggelige restaurant Grønttorvet i Odense. Nu venter der os en smukt pyntet ZOO Have med over én million julelys, juleboder, der både dufter og smager af jul. Vi starter med en rundvisning blandt verdens dyr, hvor vi kommer med bag kulisserne. Tid på egen hånd til at nyde parken, inden vi kører til kroen, hvor der venter os en dejlig 3-retters middag.
DAG 3: Morgenmaden nydes og vi tjekker ud af kroen. Vi kører ind til Odenses historiske julemarked på og omkring Sortebrødre Torv i den gamle bydel. Her finder vi de granklædte boder med kunsthåndværk, gastronomiske lækkerier og gløgg, og får, som mange tusinde gæster hvert år, en kunst- og kulturhistorisk oplevelse på markedet, som fokuserer på Danmark i 1800-tallet. Vi samles og spiser en ”jule-planke” på Den Gamle Kro, inden det igen er tid til at finde Sjælland – sammen med det gode julehumør vi har fået med os.
Overnatning:
... på Brobyværk Kro – centralt på fyn og kun 25 min. syd for Odense. Kroen råder over 17 nyistandsatte værelser som alle har toilet og brusebad, køleskab, kaffe/te maskine, samt tv og gratis internet.