Til Valdemar Slot med veteranfærgen M/S Helge

Vi kører mod Svendborg på Fyn med et kaffestop ved bussen på vejen dertil.

I Svendborg havn stiger vi på veteranfærgen M/S Helge, som vil sejle os til Valdemar Slot, en helt enestående sejltur hvor vi kan opleve Sydfyn og Svendborg Sund fra den smukkeste side – vi skal nyde den salte havluft og synet af skove, strand og de hyggelige små havne. Efter ca. 1 time ankommer vi til et af Fyns mest imponerende slotte – Valdemar Slot, som ligger smukt placeret i en lille bugt. Her får vi mulighed for at opleve et slot der har bevaret sit oprindelige udtryk, og på den guidet rundvisning får vi bl.a. et unikt indblik i Valdemar Slot historie og hører om slottets ejere der gennem 12 generationer har forsøgt at bevare de historiske rammer og fastholde slottets smukke særpræg. Stedets mange forskellige faciliteter og den omkransende natur byder på et utal af sanseindtryk i særklasse. 

Godt beriget af indtryk skal vi spise frokost i slottets restaurant, og vi skal selvfølgelig have en” slotstallerken” med kolde og lune retter. Efter at være mætte af både omgivelserne og frokosten, kører vi fra Tåsinge og mod Sjælland, vi slutter turen af med kaffe og jordbærkage i Bodils landkøkken, inden vi er tilbage ved opsamlingsstederne.

Interesseret i denne tur?
Udfyld og send nedenstående, så hører De fra os.

Tak for Deres henvendelse.
De vil høre fra os snarest.

Opsamling

Greve Svømmehal kl. 06.45

Roskilde Station kl. 07.15

Ølby Station kl. 07.45

Afgang og pris

Torsdag d. 8. august 2019

Pris pr. person kr. 935,-

OBS: der er en del trapper på Valdemar Slot, og er derfor ikke egnet for dårlig gående.

Diverse

Inkl. i prisen: bustransport, bus kaffe på udturen, bro t/r, sejltur med M/S Helge, entré og guide på Valdemar Slot samt frokost, eftermiddagskaffe og kage.

 

Udover egne ture og udflugter, formidler vi også rejser med følgende samarbejdspartnere: