Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent
Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent
Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent

Skagen og toppen af Danmark

Dag 1: Vi krydser både Storebælt og Lillebælt med kaffestop på Fyn. Læn dig nu godt tilbage i bussen og nyd turen til Horsens fjord hvor vi kører over dæmningen til den lille ø Alrø. Øen som er 7 km lang og 5 km bred og byder på uspoleret natur og fine udsigter over dyrkede marker hele vejen rundt til øens kyster. Vi spiser en kæmpe tartelet på øens charmerende café, omgivet af kunst, frisk fjordluft og godt humør. Godt mætte sætter vi kurs mod nord og finder Skagen hotel og indkvarteres. 2-retters middag om aftenen. 
 
Dag 2: Vi nyder morgenmaden og skal i dag starte med en tur i traktorbussen Sandormen, som kører os helt ud på Grenen, Danmarks spids hvor Kattegat og Skagerrak mødes i en brusende svingom. Bagefter venter Skagen Bunkermuseum med lille rundvisning af museet og fortælling om Skagen i krigens tid. Vi finder centrum af Skagen by og nyder en frokost i ”Baghaven” af Anchers Hus. Det skal vi ind og kigge på efter frokosten. Tid på egen hånd til at slentre en tur gennem de små hyggelige sidegader og se ægte skagensgule bygninger med de karakteristiske hvide kanter. 2- etters middag om aftenen.
 
Dag 3: Fridag på egen hånd eller tag med på en heldagsudflugt til Nordjyllands solskinsø  Læsø. (tilkøb kr. 420,-). Vi sejler ca. 1,5 time fra Frederikshavn til Læsø. Ved Vesterø Havn møder vi vores lokalguide som stiger ombord på bussen. Her får vi en rundtur på øen og fortælling om det som Læsø er kendt for, bl.a.  sine unikke tangtage, Saltsyderi og lokale smagsoplevelser. Vi spiser frokost ”i det grønne” med madpakker fra slagteren i Brugsen, en genstand fra bussen og nyder de mange indtryk i naturen. Vi sejler tilbage midt på eftermiddagen og får kaffe og kage ombord. 2-retters middag om aftenen.
 
Dag 4: Efter morgenmaden skal vi ned ad vestkysten og finde Rubjerg Knude Fyr som ligger på kanten af Vesterhavet og som blev flyttet 70 meter ind mod land i 2019. Der er en lille gåtur ud til fyret, men en fin oplevelse at se det. Vi besøger Galleri Visby som i den 200 år gamle lade præsenterer kunst og kunsthåndværk på internationalt niveau fra en lang række forskellige udstillere indenfor kategorierne keramik, billedkunst, træ, smykker, pileflet, læder og tekstil, samt et udvalgt af bjesk, rom og gin. Vi kører lidt nordpå til Hirtshals, hvor vi nyder frokosten i havnemiljøet på Cafè Lilleheden. Herefter skal vi opleve Nordsøen Ocenarium, et akvarium med 4,5 mio. liter vand, om havets natur og dyreliv til udnyttelse af havet på bæredygtigt grundlag, samtidig med at de udstiller et bredt udsnit af dyr og planter fra Nordsøen. Efter et spændende besøg er det tid at finde tilbage til Skagen. 2-retters middag om aftenen.
 
Dag 5: Vi tjekker ud efter morgenmaden og gør klar til at begive os tilbage mod Sjælland. Vi stopper ved Klostermøllen og papirfabrikken ved Skanderborg, der er omgivet af noget af den smukkeste natur vi har herhjemme. Gå endelig op i udkigstårnet og se udsigten over Jyllands største sø, Mossø. Vi spiser sen frokost på ”Det lille Røgeri” som venter med deres dejlige mad. Mulighed for at købe lidt røgvarer med hjem. Kaffestop på vejen hjem til Sjælland.

 

___________________________________

 

Skagen Hotel 
... er beliggende midt i centrum og i hjertet af Skagen og tæt på Skagens største seværdigheder. Alle værelser har fjernsyn, eget bad & toilet, føntørrer, shampoo og sæbe, stole, bord og gratis wifi.. 

Interesseret i denne tur?
Udfyld og send nedenstående, så hører De fra os.

Tak for Deres henvendelse.
De vil høre fra os snarest.

Opsamling

Greve svømmehal kl. 6.00

Roskilde station kl. 6.30

Ølby station kl. 7.00

Afgang og pris

Søndag-torsdag 21.-25. aug.
Pr. pers. i dobb.vær. kr. 6.175,-
Eneværelses tillæg kr. 1.000,-

Tilkøb: Udflugtsdag til Læsø 
inkl. frokost kr. 420,

OBS! 
Husk at kontakte dit forsikringsselskab vedrørende afbestillingsforsikring!

Diverse

Inkl. i prisen: bustransport, broafgifter, kaffe m/rundstykke på udrejsen, ophold på Skagen Hotel med halvpension, 4 x frokoster (5 med Læsø), Alrø, Sandormen, Skagen Bunkermuseum, Anchers Hus, Rubjerg Knude Fyr, Galleri Visby, Nordsøen Ocenarium, Klostermøllen, Solnedgangspladsen en af aftenerne, rejseleder, rejsegarantifonden.

Udover egne ture og udflugter, formidler vi også rejser med følgende samarbejdspartnere: