Mærk Vesterhavet
– med Fanø i Vadehavet
Dag 1. Vi krydser både Storebælt og Lillebælt med kaffestop på Fyn. Vi forsætter til Koldinghus hvor vi skal ”ombord” på Kongeskibet Dannebrog og have en rundvisning. Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager danner rammen om udstillingen, som formidler livet ombord for både kongefamilien og mandskabet. Vi skal også på rundvisning i en verden af vildskab og overdådige porcelæn og se det originale Flora Danica-stel i Bibliotekssalen. Med 1.530 intakte dele er Flora Danica-stellet ikke alene verdens bedst bevarede pragt-stel fra 1700-tallet, men uden tvivl også verdens vildeste stel, når det kommer til pragt, myter og dekorationer. Vi nyder frokosten i Madkælderen på slottet, inden det er blevet tid til at finde Billum Kro, hvor vi tjekker ind. 2-retters middag om aftenen.
Dag 2. I dag skal vi til Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk Fyr som ligger 18 meter over havets overflade på Horns Bjerge. Fyret er 39 meter og der er 170 trappetrin til toppen af fyret. Fra toppen venter en formidabel udsigt hvis du vil helt op ellers kan du se Fyrmesterboligen som rummer en udstilling om Havmølleparken på Horns Rev. Vi kører til Vejers Strand hvor vi skal dyppe tæerne i Vesterhavet og mærke vinden i håret, inden vi spiser frokost på Restaurant Vesterled lidt oppe af gaden. Så skal vi besøge det nye spændende FLUGT Museum som er et museum, der er dedikeret til flygtninges historier. Udover historien om de tyske flygtninge fra Anden Verdenskrig fortæller FLUGT historien om de sidste hundrede års flygtningestrømme, der har ramt Danmark. Vi starter med en introduktion i bussen inden vi får udleveret en Audioguide og på egen hånd udforsker museet. Vi finder kroen og nyder en 2-retters middag om aftenen
Dag 3. Vi køre til Esbjerg havn og sejler 12 min til Fanø som er en sandø i Vadehavet. Vi møder vores lokale guide i Nordby, Fanøs Hovedstad. Her får vi en guidet rundtur rundt i de små krogede gader med de smukke gamle huse, og hilser på sælerne i havnen. Frokosten indtages ved Fanø Bryghus, hvor der også er en af deres gode øl til maden. Efter frokosten går turen til Sønderho i den sydlige ende af Fanø. Undervejs kommer vi forbi stranden og Fanø klitplantage. I Sønderho, der er kåret som Danmarks smukkeste landsby, går vi en tur rundt i den romantiske landsby. Herefter er det tid til at vende tilbage til Nordby og færgen til Esbjerg. Her nyder vi en kop bus kaffe ved ”De Hvide Mænd” som spejder ud over havet. 2-retters middag om aftenen.
Dag 4. Vi tjekker ud eftermorgenmaden og skal på et spændene besøg med rundvisning i LEGO House. 12.000 m2 stort og fyldt med 25 millioner LEGO klodser, fossende LEGO vandfald og gigantiske dyr og planter. Vi bliver klogere på historien bag LEGO® klodsen, ser arkitekturen i LEGO House og få en dybere indsigt i hvordan man rent faktisk kan lære gennem leg. Selvfølgelig går vi heller ikke derfra uden at få hænderne i LEGO klodserne! Absolut et anderledes, men interessant besøg. Vi spiser frokost på Gastropub ved siden af LEGO House, inden det bliver tid til at finde Sjælland igen. Kaffestop ved bussen på vejen hjem.