Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent
Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent
Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent

Jylland mod vest

Ophold på Hotel Grand Struer 

 

Dag 1: Vi krydser både Storebælt og Lillebælt med kaffestop på Fyn. Læn dig nu godt tilbage i bussen og nyd turen op til Bryrup, syd for Silkeborg. Her venter os en lille hyggelig tur med veterantoget som går fra Bryrup gennem et skovområde forbi søerne Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø til Vrads station. En meget smuk tur, som med rette kaldes "Danmarks Smukkeste Jernbane". Vi spiser frokost i serveringsvognene ved ankomst til Vrads station. Kursen sættes mod nordvest hvor vi finder Struer og vores hotel. Vi indkvarteres og nyder en 2-retters mid-dag om aftenen.  

 

Dag 2: I dag skal vi på heldagstur langs vestkysten, med mange spændende indtryk. Vores besøg starter næsten på kanten af havet, ved Strandingsmuseet St. Geor-ge, der med dramatiske historier fortæller om de tusindvis af strandinger på den farlige jyske vestkyst og om befolkningens møde med søfolk fra hele ver-den. De to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence på deres sidste rejse frem til forlisene ved Thorsminde i julen 1811, hvor 1400 mennesker om-kom. Kom helt tæt på livet ombord gennem de mange fund fra vragene, og op-lev St. George’s imponerende ror i tårnet. Vi får rundvisning og tid på egen hånd inden vi spiser frokost på Restaurant Vestkysten, 7 min. gang fra museet. Vi forsætter op ad kysten til Thyborøn hvor vi kigger ind i Sneglehuset, der et helt unikt hus, dekoreret med tusindvis af skaller, muslinger og konkylier, skabt af en enkelt mand gennem et langt liv. Vi slutter dagen af ved Mindeparken for Jyllandsslaget, hvor vi også får en kop kaffe ved bussen. Det er blevet tid til at finde hotellet. 2-retters middag om aftenen. 

 

Dag 3: Vi kører i dag til Nordens største blomsterpark, Jesperhus på Mors.  I parken venter der os et overflødighedshorn af blomsteroplevelser. Meterhøje figurer, lavet af blomster, ses i mange af parkens bede. Vi oplever Rosenhaven med de fantastiske engelske roser, som står sammen med flere af de kendteste danske rosenarter. Vi finder også H. C. Andersens eventyrhave og de kendte eventyrer, delvis lavet af blomster, især stauder. Vi nyder parken og alle dens klare farver og dejlige dufte, inden det er blevet tid til en god frokost på Sallingsund Fær-gekro. Vi er tilbage i Struer midt på eftermiddagen, så der er mulighed for at kigge lidt mere på byen. 2-retters middag om aftenen.  

 

Dag 4: FUR – Danmarks skønneste ø, den skal vi besøge i dag. Fur er en ø på 22 km2, den ligger i Limfjorden, og har 855 beboere. Der er fær-geforbindelse fra Branden ved Skive og tager blot fem minutter for os at kom-me over. Øen er kendetegnet for et storslået morænelandskab med impone-rende molerklinter langs nordkysten. Vi får museumsinspektør John Bertelsen med i bussen og han fortæller om alt det man ser – og mere til! John er blind, men formår på fremragende og humoristisk vis at få andre til at åbne øjnene, når han viser rundt på øen. Vi nyder frokosten på Fur Bryghus hvor de venter med smørrebrød. Efter frokost slutter vi af ved museet hvor livet på Fur kan opleves gennem de sidste 200 år i udstillingerne og vi kan se samlingen af 55 millioner år gamle fossiler fra moleret. Efter en spændende ø dag forlader vi Fur og køre til hotellet, hvor der er 2-retters middag på hotellet om aftenen.  

 

Dag 5: Vi tjekker ud efter morgenmaden og siger tak for denne gang. På turen hjem-over besøger vi Brunkulsmuseet i Søby, som er et museum der skildrer arbejds-liv og dagligliv for de i alt 10.000 arbejdere, som sled i Søby Brunkulslejer i peri-oden 1940 til 1970. Muligheden for at tjene penge ved hårdt arbejde i lejerne tiltrak mange hundrede eventyrlystne mennesker der bosatte sig med familier i skure, træhuse, udtjente rutebiler – en enkelt bosatte sig i nogle år i et klæde-skab, han havde slæbt med.  Der opstod et lettere lovløst, klondyke-lignende samfund. Vi får rundvisning om museet, suppleret med en køretur i det unikke landskab. Vi spiser frokost i Søbyhus, inden vi begiver os resten af vejen hjem til Sjælland.   

 

Hotel Grand Struer 

Hotellet ligger i hjertet af Struer med god mulighed for shopping og kulturliv. Vi er tæt på den smukke Limfjord og kurbadet ligger blot 100m fra hotellet. (Billetter hertil kan købes i receptionen). Værelserne er rummelige og dejligt indrettede med tv, lænestol, trådløst internet, bad og toilet.  

Interesseret i denne tur?
Udfyld og send nedenstående, så hører De fra os.

Tak for Deres henvendelse.
De vil høre fra os snarest.

Opsamling

Greve svømmehal kl. 6.30 

Roskilde station kl. 7.00 

Ølby station kl. 7.30 

Afgang og pris

7.-11. juni 2021 +

10.-14. august 2021 

 

Pris pr. person i 

· delt dobb.værelse kr. 5.795,- 

· eneværelse kr. 6.895,- 

Diverse

Inkl. i prisen: Bustransport i 4 stjernet bus, broafgift, ophold på Hotel Grand Struer med halvpension, 5 x frokost, buskaffe med rundstykke på første dag, Køretur i veterantoget fra Bryrup til Vrads, Strandlingsmuseet med rundvisning, Sneglehuset, Jutlandia Memorial Park, entrè Jesperhus Blomsterpark, Fær-ge til Fur, Lokalguide Fur, Museum Fur, Brunkulsmuseet i Sæby, rejseleder, Rejsegarantifonden.  

 

OBS! Husk at kontakte dit forsikringsselskab vedrørende afbestillings -og rejseforsikring.  

Udover egne ture og udflugter, formidler vi også rejser med følgende samarbejdspartnere: