Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent
Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent
Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent

Hyggelig tur i det Sønderjyske

Dag 1: Vi sætter straks kurs mod Fyn og gør et kaffestop. Herfra forsætter vi mod Jylland og finder Kolding. Vi besøger Dansk Sygeplejehistorisk Museum og får historien om sygeplejerskernes arbejde fra middelalderen til i dag. Særudstillingen handler om den tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd, Kirsten Stallknecht som var formand for DSR i 28 år, og havde en enorm betydning for den måde sygeplejen udviklede sig på i den periode. Et spændende besøg hvor vi får en introduktion til at starte med, inden der er tid på egen hånd. Vi spiser frokost på Skamlingsbanken restaurant som venter os med en frokost platte inkl. 1 øl/vand. Agerskov kro tager imod os og vi nyder en 2-retters middag om aftenen.

Dag 2: Vi nyder den dejlige morgenmad på kroen, og begiver os til Møgeltønder. Her skal vi indenfor og på en rundvisning i det kongelige Slot, Schackenborg. Slottet har nu åbnet dørene, så vi kan komme helt tæt på historien der findes og som strækker sig tusind år tilbage i tiden og måske endnu længere. Vi skal spise frokost i Slotskroen som serverer en frokost tallerken inkl. 1 genstand. Lidt syd for Højer løber Vidåen videre vestpå gennem marsken til Højer Sluse og helt ud til digerne ved Vidå Sluse. Vi gør et lille stop her, inden det er blevet tid til at snuse til et Sønderjysk kaffebord på Trøjborg Herregård og se resterne af Trøjborg Slotsruin. 2-retters middag på kroen om aftenen.

Dag 3: Vi siger tak for denne gang til en af Danmarks skønneste kroer og kører mod Fyn, nærmere Odense. Her skal vi tilbage i tiden når vi besøger Tidens Samling, hvor vi får rundvisning om årtierne i det 20. århundrede. Alle sanser kan tages i brug, når man sidder i møblerne, åbner skufferne, læser i bøgerne og oplever den særlige atmosfære på helt tæt hold. Vi spadserer bagefter hen til Klosterkroen, hvor der venter os en dejlig Klostergryde, æblekage og kaffe. Så er vi godt rustet til køreturen resten af vejen hjem.

Bestil denne tur?
Udfyld og send nedenstående, så hører De fra os.

Tak for Deres henvendelse.
De vil høre fra os snarest.

Opsamling

Greve svømmehal kl. 6.30 

Roskilde station kl. 7.00

Ølby station kl. 7.30

Afgang og pris

11.-13. oktober 2022
Pris pr. pers. i dobbeltvær.
kr. 3.800,-
Tillæg for eneværelse kr. 500,-

OBS!
Husk at kontakte dit forsikringsselskab for afbestillingsforsikring.

Bemærk, at turen ikke er for gang­besværede. 

Diverse

Inkl. i prisen: bustransport, broafgifter, buskaffe m/rundstykke på udturen, ophold på Agerskov Kro med halvpension, 3 x frokoster (2 inkl. 1. genstand), entré og introduktion på Dansk Sygepleje­historisk Museum, rundvisning på Schackenborg Slot, Højer og Vida­slusen, Trøjborg Slotsruin, Trøjborg Herregård med mini-sønderjysk kaffebord, entré og rundvisning i Tidens Samling, rejseleder, Rejsegarantifonden.

Udover egne ture og udflugter, formidler vi også rejser med følgende samarbejdspartnere: