Forårsrejse til Dresden med besøg i Prag

Her præsenterer vi en rejse, som man vist ikke finder andre steder. Efter opfordring fra vore gæster tager vi til den spændende by Dresden, men vi har kombineret rejsen med den fantastiske by Prag. Så tag med på en rejse til to af Europas smukkeste byer.

 

Dag 1: Vi kører via Gedser-Rostock hvor vi under sejlturen nyder kaffen og morgenmaden. Vi kører via Berlin til Dresden, hvortil vi ankommer sent på eftermiddagen. Vi bliver indkvarteret på det trestjernede Hotel Ibis, hvor vi nyder aftensmaden i hotellets restaurant. Vores hotel ligger midt på indkøbsgaden Prager Strasse i gåafstand fra hovedbanegården og byens seværdigheder. 

 

Dag 2: Efter morgenmaden går vi med rejselederen på en byrundtur, hvor vi bl.a. ser Frauenkirche, Brülsche Terrasse, Fürstenzug, Residenzschloss, Schlosskirche, Taschenbergpalais og Zwinger. Vi slutter byrundturen med Semper operaen, hvor vi får en rundvisning. Aftensmad på hotellet.

 

Dag 3: Efter morgenmaden kører vi til Tjekkiet, hvor vi fortsætter af den motorvej, der lige er blevet færdig, ned til den ”gyldne stad” Prag. Her går vi med rejselederen fra floden Moldau gennem det jødiske kvarter ned til den gamle bys rådhusplads, hvor vi ud over rådhuset og det astronomiske ur kan se Tyin-kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet. Herfra kan man på egen hånd fortsætte til Karlsbroen eller til Wenzelpladsen med byens store museum. Man oplever i høj grad den særlige stemning i de smalle stræder blandt de flotte palæer og hestetrukne vogne. Sidst på eftermiddagen kommer vi tilbage til Dresden og aftensmaden.

 

Dag 4: I dag kører vi en smuk tur ad den Saksiske vin vej langs Elben via Pirna gennem Saksisk Schweiz. Fra floden kører vi op til Basteiklippen, som vind og vejr har formet til fantastiske skulpturer. Her oppe nyder vi en fantastisk udsigt over landskabet og Elben. Vi kommer tilbage til Dresden tids nok til at foretage de sidste indkøb i de spændende butikker, som ligger tæt på hotellet.

 

Dag 5: Efter en tidlig morgenmad går det atter hjemad efter en spændende ferie. Via Berlin og Rostock-Gedser kommer vi tilbage til Sjælland.

Interesseret i denne tur?
Udfyld og send nedenstående, så hører De fra os.

Tak for Deres henvendelse.
De vil høre fra os snarest.

Opsamling

Greve svømmehal

Roskilde station

Ølby station

Afgang og pris

27.-31. marts 2019 

Pris pr. person 

· i dobbeltværelse kr. 3.650,-

· i eneværelse kr. 4.220,-

Afbestillingsforsikring kr. 219.-

Diverse

Inkl. i prisen:

Bustransport, færge, Hotel Ibis Dresden med halvpension, morgenmad på færgen på udturen, Semperoperaen med rundvisning, frokostbuffet på færgen på hjemturen, rejseleder, rejsegarantifonden.

 

Ibis Hotel Dresden er beliggende i hjertet af Fristaten direkte på den populære shopping gade i Prag Street, tæt på gamle bydel og hovedbanegården.

 

Alle værelser har komfortabelt indrettede med King Size seng eller to enkeltsenge, bad og toilet, aircondition og gratis internetadgang, fladskærms-tv. 

Udover egne ture og udflugter, formidler vi også rejser med følgende samarbejdspartnere: