En Dronnings Smykkeskrin – 50 år på tronen!
I 2022 markerer Kongernes Samling Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum med særudstillingen ”EN DRONNINGS SMYKKESKRIN – 50 år på tronen fortalt i smykker” på Amalienborg museet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Dronningen råder over en meget stor smykkesamling, som Dronningen benytter meget bevidst og aktivt – og med omhu og omtanke. For Majestæten er smykker nemlig ikke bare smykker. De er symboler og bærere af minder, venskaber, kontinuitet, af livet som Danmarks regent gennem 50 år og 50 års Danmarkshistorie.
Som en helt særlig oplevelse i udstillingen har Dronningen selv indvilliget i at lægge stemme til den audioguide, som de besøgende får udleveret, så vi undervejs i udstillingen høre Dronningen selv fortælle om udvalgte smykker og begivenheder. Vi starter besøget med en introduktion i Havestuen og ser efterfølgende særudstillingen og den almindelige. Kl. 12.00 oplever vi Livgardens vagtskifte på Slotspladsen, inden det er blevet tid til at spadsere hen til Café Oscar i Bredgade og nyde deres dejlige smørrebrød, inkl. 1. genstand og en kop kaffe.
Vi går over i Den Russisk Ortodokse skt. Aleksander Nevskij Kirke, med dens karakteristiske arkitektur, og i særdeleshed de gyldne kupler kronet med majestætiske kors. Da Prinsesse Dagmar, som var datter af Danske Kong Christian IX, giftede sig med den Russiske Tronfølger Storfyrst Aleksander (Den fremtidige Kejser Aleksander III.) konverterede hun til den Ortodokse Kirke. Vi får rundvisning i denne meget interessante kirke.