Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent
Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent
Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent

Bornholm – en perle i Østersøen

”Klippeøen”, Østersøens perle” eller ”Solskinsøen” - kært barn har mange navne. Øen - der ligger helt for sig selv et godt stykke fra moderlandet og ulig resten af Danmark har klipper - rummer småbidder af Skandinaviens mangeartede natur. Her høres havets brusen, man føler suget i maven ved kanten af de stejle klipper og fascineres af øens kultur og historie. 

 

Dag 1: Vi kører fra Sjælland, over Øresundsbroen, gennem Skåne til Ystad og med fær-gen til Bornholm. Under overfarten nyder vi et par stykker smørrebrød. Ved ankomsten til Rønne står vores lokalguide klar på kajen til at tage imod os. Først kører vi en lille bytur i Rønne og så besøger vi Slau's stene, en spændende stenpark udført af Hans Schouw Andersen, hvor man møder både H.C. Ander-sen's eventyr, de nordiske guder og Bornholms ”underjordiske”. Nu går turen nordpå mod Hasle. Vi kører nedenom havnen og videre mod nord med en af-stikker ned til den lille by, Vang, hvorfra man udskibede store mængder granit for eksempel til byggeriet af Storebæltsbroen. Turen går videre op til Skandina-viens største borgruin, Hammershus. Guiden fortæller den spændende og dramatiske historie om borgen og der bliver tid til, for de som ønsker det, at gå helt op på borgen og nyde den flotte udsigt. Herfra er der ikke langt til vores hyggelige Hotel Pepita i Sandvig hvor vi indkvarteres og nyder en 2-retters mid-dag, samt kaffe om aftenen. Inkl. husets rød og hvidvin, fadøl og vand ad  libitum fra kl. 18.30-21.00   

 

Dag 2: Vi kører i dag en meget smuk tur syd på, hvor vi kommer gennem Allinge, op forbi Ols rundkirke, gennem Tejn og videre langs med havet forbi Gudhjem, Svaneke, Nexø og Snogebæk og til sidst ned til stranden ved Dueodde. Her bli-ver der et ophold og mulighed for, hvis vandet har den rette temperatur, at få dyppet tæerne eller måske et rigtigt havbad. Vi kører herfra forbi Bornholmertårnet og op til vinbonden, hvor guiden fortæl-ler om vinfremstilling på øen og hvor vi spiser en let frokost. Turen går videre gennem Ølene, et smukt skovområde, til Østermarie, ud til kystvejen til Hellig-domsklipperne med tid til at gå ned og nyde udsigten fra udsigtsplatformen. Vi fortsætter hjemover, men før vi kommer til hotellet, skal vi besøge Hammer havn og Opalsøen, hvor vi forhåbentlig kan se Danmarks længste tovbane i brug. Når vi ankommer til hotellet, er der eftermiddagskaffe med hjemmebag. 2-retters middag, samt kaffe om aftenen. Inkl. husets rød og hvidvin, fadøl og vand ad libitum fra kl. 18.30-21.00

 

Dag 3: I dag går det igen syd på, gennem Tejn med et spændende stop ved et hemme-ligt sted, ind i landet og over til Østerlars, hvor vi naturligvis skal se Danmarks største rundkirke. Så aflægger vi besøg i et af landets allerfineste glaspusterier, Baltic Seaglas, før vi kører ned til Gudhjem, hvor der bliver et længere ophold med mulighed for at finde sig et sted at spise frokost. Vi parkerer helt nede ved havnen overfor Gudhjem Røgeri, så måske den bornholmske specialitet ”Sol over Gudhjem” til frokost? Efter opholdet i Gudhjem kører vi ind på øen, hvor vi skal besøge Kræmmerhu-set med øens smukkeste have og en spændende butik med brugskunst, før vi begiver os hjem over til eftermiddagskaffen på hotellet. 2-retters middag, samt kaffe om aftenen. Inkl. husets rød og hvidvin, fadøl og vand ad libitum fra kl. 18.30-21.00   

 

Dag 4: Vi skal besøge Rønne, som jo er hovedstaden på øen. Først skal vi dog udforske vestkysten med besøg i Ringe Bakke granitbruddet, køre en meget smuk tur helt ned ved vandet ved Hellig Peder og besøge Hasle. Her går vi ind og ser det gamle museumsrøgeri og guiden fortæller om røgningens ædle kunst, før vi kører gennem Hasle Lystskov og Blykobbe Plantage til Rønne. Guiden vil, for de som ønsker det, gå en tur ind i den gamle by med dens smukke gamle bindings-værks huse. Der bliver tid til på egen hånd til at gå rundt i byen. Når vi forlader Rønne, gør vi holdt ved de 2 store granitbrud lige udenfor byen, før vi kører ind på øen for at besøge Bornholms højeste punkt, Rytterknægten. Så spiser vi fro-kost i den gamle skovpavillon, Bolsterbjerg, før vi kører over i den spændende skov ved Bastemosen, Bisonskoven, hvor vi forhåbentlig får de store dyr at se. Efter besøget her går det hjem til kaffe og kage på hotellet. 2-retters middag, samt kaffe om aftenen. Inkl. husets rød og hvidvin, fadøl og vand ad libitum fra kl. 18.30-21.00, samt hyggelig musikaften, hvor der kan tages en svingom.  

 

Dag 5: Så er det blevet afrejsedag. Færgen sejler klokken 13.30, men vi kan nå at kom-me til Torvedag i Svaneke. Vi kører ad kystvejen til Svaneke, hvor guiden tager os på en kort rundtur i byen, før vi på egen hånd kan besøge de mange boder på Torvet. Vi kører fra Svaneke så betids, at vi kan nå færgen i Rønne i god tid og kan begynde hjemturen efter en forhåbentlig indholdsrig tur på Solskinsøen. Vi får serveres en sen frokost på færgen.  

 

Hotel Pepita

På Nordbornholm ved Allinge Sandvig finder du det hyggeligste hotel. Tæt på den smukkeste natur, et klip-pelandskab som ikke findes tilsvarende i vores konge-rige. Pepita ligger under 300 meter til nærmeste bade-strand. Dejlige lyse værelser alle med privat bad og toilet, hårtørrer samt wi-fi.  

Interesseret i denne tur?
Udfyld og send nedenstående, så hører De fra os.

Tak for Deres henvendelse.
De vil høre fra os snarest.

Opsamling

Roskilde station kl. 7.00 

Ølby station kl. 7.30 

Greve svømmehal kl. 8.00 

Afgang og pris

24.-28. juli 2021 

 

Pris pr. person i 

· delt dobb.værelse kr. 4.995,- 

· eneværelse kr. 5.395,-

· ene-dobb.værelse kr. 5.795,- 

Diverse

Inkl. i prisen: Bustransport i 4 stjernet bus, broafgift, færge tur/retur, Ophold på Hotel Pepita med halvpension, inkl. husets rød og hvidvin, fadøl og vand ad libi-tum til middagen, samt kaffe. Lokalguide alle dage, musik den sidste aften, 4 x frokost, 3 x eftermiddagskaffe og kage på hotellet, rejsegarantifonden.

 

OBS! Husk at kontakte dit forsikringsselskab vedrørende afbestillings -og rejseforsikring.  

Udover egne ture og udflugter, formidler vi også rejser med følgende samarbejdspartnere: