Bornholm
– Østersøens solskinsø

Dag 1: Efter opsamling kører vi via Øresundsbroen til Sverige og videre til Ystad, hvorfra vi sejler til Rønne. På færgen serveres smørrebrød, mens vi nyder sejlturen.

Ved ankomst til Rønne modtager vores lokalguide os på kajen. Vi kører gennem Rønne mod nord langs Bornholms vestkyst med afstikkere til Ringebrudene, Vang, Hammershus, Hammer havn og Opalsøen inden vi kører til vores hotel, Hotel Pepita i Sandvig, hvor værtinden tager imod os.

Om aften spiser vi middag på hotellet.

 

Dag 2: I dag går turen sydpå. Vi kører langs østkysten ned til Bornholms fine sandstrand ved Dueodde, men gør naturligvis ophold undervejs. Vi spiser frokost hos Vinbonden i Pedersker, hvor vi besøger vinmarken og får et lille foredrag om vindyrkningens ædle kunst.

Hjemturen går gennem Ølene forbi Østermarie til bisonskoven, hvor der er mulighed for at se bestanden af europæiske bisonokser i den store skov, Almindingen. Om aften middag på hotellet.

 

Dag 3: Vi kører mod Hasle, forbi Ravnedalen og ned til kysten ved Hellig Peder, hvor vi kører helt nede langs havet. Herefter kører vi til Hasle med besøg på museumsrøgeriet, hvor guiden vil fortælle om røgning, som den har foregået på øen i mange år. Herefter går turen til Gudhjem, hvor der vil blive mulighed for at spise frokost på egen hånd - måske en lækker Sol-over Gudhjem? Vi håber, at kunne arrangere en meget smuk sejltur langs kysten op til Helligdomsklipperne med udflugts båden Thor. En sådan sejlads afhænger naturligvis af vejret. Herefter hjem til eftermiddagskaffen på hotellet, og middag om aften.

 

Dag 4: I dag går turen til Rønne med rundtur i den gamle by samt tid på egen hånd.  Efter besøget i Rønne kører vi til Nylars rundkirke og ind i Almindingen og besøg på Bornholms højeste punkt, Rytterknægten før vi spiser en let frokost inde midt i skoven på den gamle skovrestaurant, Bolsterbjerg. Hjemturen går over Skarpeskade med besøg i Kræmmerhuset med Bornholms flotteste have. Vi spiser middag på hotellet.

 

Dag 5: Vi forlader hotel Pepita efter morgenmaden og kører til Svaneke, hvor der i dag er torvedag. Her kan man evt. besøge glaspusteriet, eller bare nyde byen før vi kører til Rønne, hvor vi skal med færgen til Ystad. Ombord på færgen serveres en let frokost anretning . Ved ankomst til Ystad kører vi gennem Sydsverige og tilbage til Sjælland efter en forhåbentlig spændende og oplevelsesrig tur rundt på Solskinsøen.

Interesseret i denne tur?
Udfyld og send nedenstående, så hører De fra os.

Tak for Deres henvendelse.
De vil høre fra os snarest.

Opsamling

Roskilde Station kl. 07.00

Ølby Station kl. 07.30

Greve Svømmehal kl. 08.30

Afgang og pris

Lørdag 27.-31. juli 2019

Pris pr. person i
· dobbeltværelse kr. 4.595,-

Afbestillingsforsikring kr. 278,-

Diverse

Inkl. i prisen: Bustransport, broafgift, færgeoverfart med 2 stk. smørrebrød på udturen, en let frokost anretning på hjemturen, ophold på Hotel Pepita m/ halvpension samt frie drikkevarer til maden (øl, vand og husets vin kl. 18.30 – 21.00) eftermiddags kaffe og kage på hotellet (ikke på ankomstdagen) 1 musikaften på hotellet, lokal guide i 4 dage, frokost på dag 2 og 4, samt udflugter ifølge programmet. 

 

Udover egne ture og udflugter, formidler vi også rejser med følgende samarbejdspartnere: