Ærø – perlen i det Sydfynske øhav

Ærø ligger som en skøn lille perle i det vestlige af det sydfynske øhav. Den har tidligere været en del af det tyske Slesvig – øen er ca. 25 km. lang og der bor ca. 7000 mennesker fast på øen.

 

Dag 1: Efter opsamlingerne kører vi mod Fyn via Storebæltsbroen, på vejen holder vi et kaffestop ved bussen. Vi kører videre og stopper ved Damestenen der ligger mellem Hesselager og Vormark på Østfyn. Damestenen er Danmarks største sten der kom hertil fra Sydsverige under sidste istid, og kaldes derfor også en vandreblok, den vejer ca. 1.000 ton og er fredet – når vi har set på stenen, fortsætter vi til Svendborg Havn, hvor færgen til Ærø venter på os.
På færgen serveres 3 håndmadder + 1 kildevand. Efter ca. 75 minutters sejltur ankommer vi til Ærøskøbing, en smuk gammel by med toppede brosten, små velholdte huse med håndblæste glasruder og udsmykkede gadedøre – det rene Ø idyl. Vi kører mod vores hotel for indkvartering og får serveret eftermiddagskaffen med de specielle Øpandekager til – senere på aften skal vi nyde hotellets buffet med bl.a. forret – og god salatbar.

 

Dag 2: Vi spiser morgenmad og i dag skal vi ud og se Ærøs smukke natur og de mange seværdigheder der er på øen bl.a. Søfartsmuseet – mulighederne er mange.
Frokosten spiser vi på Rise Bryggeri, der ligger i landsbyen store Rise midt på Ærø, her får vi først en rundvisning på bryggeriet, og får mulighed for at smage på det ærøske øl, bagefter nyder vi en god frokostbuffet, inden vi kører videre ud i det kønne landskab. 
Efter en spændende dag, med mange indtryk, ankommer vi til vores hotel sidst på eftermiddagen. Her vil der være mulighed for hyggeligt sammen vær over en kop kaffe eller måske en svømmetur i den indendørs pool, inden middag på hotellet. 

 

Dag 3: Vi nyder morgenmaden inden det er tid til at forlade hotellet. Bussen køre os til Ærøskøbing – hvor vi bliver sat af, så der er mulighed for på egen hånd at opleve lidt af Ærøskøbing. Vi mødes igen nede ved færgehavnen, hvor vi skal med færgen til Svendborg. På færgen vil der være mulighed for at købe en kop kaffe.
Når vi er kommet godt i land i Svendborg kører vi til restaurant Bregninge Mølle hvor vi spiser en frokostbuffet med lune retter. Efter en dejlig frokost kører vi til Landet Kirkegård, hvor man bl.a. kan se Elvira Madigan og Sixten Sparres gravsted fra 1889. Efter besøget på Landet Kirkegård kører vi forbi Valdemar Slot, og fortsætter via broen til Sjælland og hjem til opsamlingsstederne.

Interesseret i denne tur?
Udfyld og send nedenstående, så hører De fra os.

Tak for Deres henvendelse.
De vil høre fra os snarest.

Opsamling

Greve svømmehal kl. 7.30

Roskilde Station kl. 8.00

Ølby Station kl. 8.30

Afgang og pris

Mandag d. 6.-8. maj 2019

Pris pr. person i
· dobbeltværelse kr. 2.795,-
· eneværelse kr. 3.145,-

Afbestillingsforsikring kr. 175,-

Diverse

Inkl. i prisen er bustransport, bro og færgeafgift, bus kaffe med rundstykke, 3 stk. håndmad + 1 kildevand på færgen 1. dag, ophold på Ærø Hotel med halvpension, kaffe og Ærø pandekager på ankomstdagen, rundvisning smagsprøver og frokost på Rise Bryggeri, entre på Søfartsmuseet, frokost buffet på Bregninge Mølle på hjemturen, samt guide på hele turen.

Ærø Hotel ligger i skipper byen Marstal og er Ærø’s største hotel, alle deres værelser har gratis wifi og er røgfri, der er elevator, opvarmet indendørs swimmingpool, hyggeligt bar område og restaurant med panoramaudsigt.

Udover egne ture og udflugter, formidler vi også rejser med følgende samarbejdspartnere: